Pædagogikken

 

Angerlarsimaffik Uulineq, Autismeinstitution Grønland

Døgninstitution for børn, unge og voksne med autisme

Kalaallisut
dansk
English

Copyright © 2017 Uulineq.com

Pædagogikken

Angerlarsimaffik Uulineq sikrer, helhed i børnenes liv og hverdag, børnenes og de unges trivsel, udvikling og livsduelighed.

 

Uulineq fungerer som et hjem. Ud over støtte til at passe skolegang og hjælp til at udføre daglige rutiner, skal hverdagen også indeholde oplevelser og aktiviteter. Det skal være sjovt at være på Uulineq. At være i relation til andre er noget, som ofte kan være svært for børnene og de unge. Derfor lægger vi stor vægt på strukturerede lege og aktiviteter, som netop skaber og vedligeholder relationer. Kontakt til det øvrige samfund er også en vigtig kompetence. Vi støtter børnene og de unge i at deltage i indkøb, ture til attraktioner og kulturelle begivenheder. Ud fra deres egne ønsker og individuelle formåen hjælper vi dem med at finde nye interesser. Vi planlægger, visualiserer og beskriver det nye og ukendte, så det bliver gennemskueligt og ikke så svært at gå i gang med. Vi tilbyder fritidsaktiviteter ud af huset som fx klatring, svømning, skilift, langrend cykelture og andre idrætsgrene. Der arrangeres ture, hvor vi fisker, står på ski, er i svømmehallen, biografen. Vi bruger også vores nærmiljø og naturen. Vi holder traditioner som jul og fødselsdage i hævd og lægger vægt på årstidernes skiften.

 

Et miljø med genkendelighed og forudsigelighed

For at skabe så meget ro og struktur som muligt, er der lagt vægt på, at hverdagen er præget af genkendelighed og forudsigelighed. Hverdagsaktiviteterne er strukturerede og visualiserede gennem skemaer med fx piktogrammer (billeder som viser den kronologiske rækkefølge af elementerne i en aktivitet) fx tandbørstning, hvor tandbørsten skal findes frem, tandpastaen sættes på, herefter børstning af tænder og til sidst skylning af munden med vand. Sådanne aktiviteter og gøremål er normalt indlærte rutiner, men for mennesker med autisme (og lignende udviklingsforstyrrelser) opstår der let kaos og frustration, hvis ikke del-elementerne er tydelige. Vi arbejder desuden på, at børnene og de unge skal have medindflydelse på deres eget liv. Ud fra vores specialpædagogiske tilgang arbejder vi med sociale historier, tegneseriesamtaler og KAT-kassen (et samtaleredskab til brug for børn med vanskeligheder i forbindelse med empati og sociale kompetencer). Formålet er at udvikle børnenes kommunikation og skabe sammenhænge i sociale situationer.

 

TEACCH

TEACCH står for ”Treatment and Education of Autistic and Communication Handicapped Children”. Det er en pædagogisk praksis, der bruges til specialundervisning af børn og unge med AST i skolealderen. Grundlæggende handler TEACCH om, at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et ”normalt” barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. TEACCH går altså ikke ind og ændrer på det autistiske barns adfærd, men stræber efter at gavne de underliggende forhold, der gavner barnets indlæring.

 

Grundlæggende idéer

Der er tre grundlæggende idéer i TEACCH: Forældrene medinddrages og har indflydelse på alle beslutninger der tages i løbet af behandlingen Støtten er livslang og kontinuerlig Eksperterne, der varetager behandlingen, er virkelig eksperter på autismeområdet og kan derfor bedre sætte sig ind i den autistiske persons tankegang Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt, er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver der skal udføres. Der tages højde for det enkelte barns behov.

 

Orden i det indre kaos

I det pædagogiske arbejde med børn med Autisme er struktur og tydelighed nogle af de vigtigste værktøjer. De pædagogiske metoder bygger på en forståelse af børnenes handicap og vanskeligheder ud fra deres hjerneorganiske dysfunktioner. Deres handicap kræver et tydeligt og særligt velstruktureret specialpædagogisk miljø.

 

Autismespektrum forstyrrelse (ASF)

Børn med autismespektrum forstyrrelse, ASF, har vanskeligheder på især tre områder.

Diagnosen er ifølge diagnosesystemet ICD-10 karakteriseret ved:

 

1. Afvigelse i den sociale udvikling

2. Afvigelse i kommunikationsevne

3. Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre

 

Symptomerne viser sig som regel i barnets første leveår. Forældrene kan fx opleve, at den kvalitative kontaktflade til barnet ikke er normal. Det kan være svært at få øjenkontakt med det, og ofte vil barnet foretrække soloaktiviteter. Dets evne til empati er forstyrret, dvs. at barnet har svært ved at sætte sig i et andet menneskes sted og forstå dets handlinger og intentioner. Børn med ASF vil derfor ofte fremstå med manglende situationsfornemmelse. De har vanskeligt ved at orientere sig i de sociale ”trafikregler” og overtræder derfor til tider de uskrevne regler for social acceptabel opførsel. Kommunikationsmæssigt ses manglende evne til at indgå i en dialog og fastholde en samtale. Børn med ASF anvender ofte et meget konkret sprogbrug, som endvidere kan have en særlig privat betydning for det enkelte barn. Da behovet for meget konkret kommunikation er stort, vil barnet oftere bedre kunne relatere sig til billedsprog eller piktogrammer, som understreger tydelighed og overskuelighed.

 

I den afvigende adfærd ses tendens til gentagelsestvang og ritualudførelse. Fx ved at en dør åbnes og lukkes adskillige gange. Endvidere ses stærk tilknytning til enkelte genstande eller personer. Forandringer i hverdagen kan opleves som angstgivende stress-faktorer hos barnet og kan udmønte sig i voldsomme reaktioner hos barnet, fx blot hvis et stykke inventar i et rum udskiftes. Derfor er struktur og genkendelighed støttepillerne i forsøget på at skabe en tryg tilværelse for det autistiske barn.

 


Indretning af huset

 

Ud over børnenes egne værelser, er døgnafdelingen indrettet med badeværelser, køkken/opholdsstue, net-café og en loftstue med bordtennis, bordfodbold, brætspil og fjernsyn, dvd, samt et bibliotek med et varieret udbud af bøger.

Personalet

 

Beboeren har en kontaktperson, der fungerer som primær nær voksen, som udarbejder en individuel plan med mål og fokuspunkter i tæt samarbejde med forældre og skole. Personalet er uddannet til at varetage den specialpædagogiske praksis og arbejder ud fra principper, hvor beboerne bliver mødt med respekt og ligeværdighed.

Mening og læring i hverdagen

 

Den specialpædagogiske praksis tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrkesider og er inspireret af TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped CHildren). TEACCH organisationen har udviklet et behandlings- og undervisningskoncept, som respekterer barnets personlige måde at opleve verden på og samtidig fokuserer på dets udviklingspotentiale. Det foregår gennem læring og tilrettelæggelse af hverdagen, som skal give mening for børnene og de unge. I hverdagen er beboernes fysiske og psykiske velvære i fokus. Vi mener, at sund kost, rigt samvær og en oplevelse af at kunne klare dagens opgaver med størst mulig selvstændighed er med til at give børnene og de unge større livskvalitet. Læring er her en vigtig rød tråd. Daglige rutiner som fx at smøre madpakke, lave mad, gøre rent, vaske tøj og personlig pleje kræver hjælp til selvhjælp.